Samskabelse handler om at inddrage det omgivende samfund i dagtilbud eller skolers virke for at understøtte børns læring, trivsel og/eller personlige mestring. Samskabelse er et kvalitetsmål for både dagtilbud og skoler i Horsens Kommune, og det er samtidig et lovmæssigt krav i forbindelse med folkeskolelovens ’åbne skole’ (læs mere herom nedenfor).
På denne side finder du information om, hvordan du kan inddrage det omgivende samfund for at understøtte netop din børnegruppes læring, trivsel og/eller personlige mestring. Informationen er delt op i hhv. læringsforløb og aktiviteter:
Hvorfor samskabelse?
Samskabelse handler som nævnt om at inddrage det omgivende samfund i dagtilbud eller skolers virke for at understøtte børns læring, trivsel og/eller personlige mestring. Begrebet er i høj grad blevet aktuelt i forbindelse med folkeskolereformen. I skolen skabes undervisningen primært i et samarbejde mellem lærere og elever – og i en vis udstrækning pædagoger, forældre og skolens ledelse – men med folkeskolereformens ’åbne skole’, forpligter skoler sig til at åbne sig mod det omgivende samfund: Udad mod virksomheder, foreninger og forældre; opad mod andre uddannelsesinstitutioner, fx ungdomsuddannelserne; nedad mod dagtilbuddene og indad i professionelle læringsfællesskaber med fokus på elevernes læring.
Den daglige undervisning handler stadig om samarbejdet mellem lærere og elever, men undervisningen skal i langt højere grad samskabes ved at inddrage og samarbejde med en række eksterne aktører, fx foreninger, virksomheder, kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner.
I den forbindelse er det en væsentlig pointe, at samskabelse skal medvirke til at styrke elevernes læring, trivsel og personlige mestring gennem folkeskolens fag og formål. Ved at gøre samskabelse til et kvalitetsmål for dagtilbud i Horsens Kommune, forpligter dagtilbud sig også til at samarbejde med eksterne aktører for at styrke børns læring, trivsel og personlige mestring. Dette samarbejde tager afsæt i de pædagogiske læreplaner. Eksterne aktører bør således inddrages i tilfælde, hvor det understøtter børnenes udbytte af arbejdet med aktuelle læringsmål. Sådanne tilfælde kan være forskelligartede: De kan fx udspringe af et ønske om at skabe flere praksisnære og anvendelsesorienterede læringsmiljøer eller om at styrke elevernes læringsparathed og motivation.
Skiftet fra betegnelsen ’skoletjeneste’ til ’samskabende læringsforløb og aktiviteter’ understøtter således folkeskolereformens og dagtilbudslovens fokus på børns læring, men det markerer samtidig en mere praktisk og virkelighedsnær tilgang til læringsbegrebet samt en tættere sammenhæng mellem den læring i skolen og læring i dagtilbud.
På EMU findes gode råd til planlægning, gennemførelse og evaluering af samarbejdsprojekter - læs mere her.