18. februar 2020 introducerede Styrelsen for IT og Læring (STIL) nogle ændringer til UNI-Login under overskriften "Nyt UNI-Login".
Den største ændring er at STIL har lukket for synkronisering af adgangskoder mellem den centrale UNI-Login database og kommunernes lokale brugerkonti.
Det betyder at det UNI-Login som elever og medarbejdere tidligere har oplevet som ét login der fungerede til både cloud-tjenester som SkoleIntra, MinUddannelse og skolens computere nu ikke længere er mulig.
STILs UNI-Login kan dermed ikke længere bruges af elever og medarbejdere til skolens computere, netværk og print m.m., og som alternativ skal elever og medarbejdere nu bruge Horsens Kommunes Folkeskole Login.
Nedenstående billede forklarer situationen hvor Horsens Kommunes Folkeskole Login er beskrevet i det grønne flow, og STILs UNI-Loginq er beskrevet i det blå flow. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Ofte Stillede Spørgsmål
Hvorfor skal medarbejdere og elever sætte @hkfs.dk efter deres UNI-navn?
Det er for at fortælle login-boksen at det indtastede brugernavn og adgangskode skal sendes til Horsens Kommunes servere for at blive kontrolleret.
Hvor ofte skal jeg skifte adgangskode?
Din adgangskode skal overholde de samme krav som STIL har til alle UNI-Login brugere, herunder også hvor ofte den skal skiftes.
Medarbejdere forventes at skulle skifte adgangskode hver tredje måned. Når det er tid til at skifte adgangskode, kommer der en besked i Windows der fortæller hvor mange dage der er tilbage inden adgangskoden udløber.
Elever skal fra 7. klassetrin og op skifte adgangskode én gang om året. Før det skal elever skifte adgangskode når de går fra indskoling til mellemtrin, da kravet til adgangskodens længde øges fra indskoling til mellemtrin.
Hvor kompleks skal min adgangskode være?
Kravene til hvor kompleks adgangskoden skal være følger Horsens Kommunes adgangskodepolitik, og skal som minimum være 8 karakterer indeholdende små og store bogstaver samt tal.
Hvor ændrer jeg en adgangskode for elever?
Har en elev glemt sin adgangskode, kan den nulstilles via
ums.hkfs.dk
Hvor ændrer jeg min adgangskode som medarbejder?
Du kan som medarbejder også ændre din adgangskode via
ums.hkfs.dk, eller ved at taste CTRL+ALT+DELETE i Windows.
2-faktor login
Når du som medarbejder har brug for at anvende dit 2-faktor login, skal du gøre som du plejer, når du eksempelvis logger ind i Office 365 afhængigt ag om du har aktiveret SoloID eller Cookie Based Authentication.
Vejledningen til at aktivere dit 2-faktor login findes her.
Forældre skal bruge deres NemID som 2-faktor login, hvis de får brug for det i Aula.
Er du administrativ medarbejder og ønsker at anvende din medarbejdersignatur som 2-faktor login i eksempelvis Aula, skal du logge ind med UNI-Login på samme måde som forældrene.