Rådgivningsteam for selvskade
Rådgivningsteamet for selvskade tilbyder rådgivning til professionelle omkring børn og unge i alderen 0-25 år, som udviser selvskade
Rådgivningsteamet består af en psykolog fra Tværgående Enhed for Læring, en psykolog fra Familiebehandlingen og en ungerådgiver fra Ungdomscentret. Professionelle kan henvende sig uanset om der er iværksat andre eller nogen former for støtte omkring barnet eller den unge.
Rådgivningsteamet er til for at understøtte og hjælpe de professionelle omkring barnet/den unge, der udviser selvskade. Der tilbydes vejledning med de professionelle, hvor der vil være fokus på øget forståelse og belysning af de forhold der kan ligge til grund for selvskaden med henblik på at kunne bidrage med handlemuligheder til den professionelle.
Den professionelle kan kontakte Rådgivningsteamet på mail aubj@horsens.dk for at aftale en tid til drøftelse. I mailen oplyses der anonymt og kort om, hvad henvendelsen drejer sig om.